Styrk dit barns indlæring

Vil du også gerne gøre lidt ekstra for at dit barn bliver fagligt stærk? Så er du ikke alene. Det vil rigtigt mange forældre nemlig gerne. Men hvad skal der til og hvad kan du selv gøre? Det giver vi et par bud på her.

Det kan ofte føles rigtigt svært at hjælpe børnene i de mindre klasser. Udover de 20 minutters læsning hver dag, som i forvejen kan være svære at flette ind. De fleste af os har ikke forudsætningerne for at vurdere niveau og aktivitet, når vi tænker for meget over det. Derfor er det vigtigt at huske, at alt vi gør sammen med dem, er med til at udvikle dem. Samtaler og lege kan give masser af udfordring og være med til at træne og udvikle dem.

 

Men hvis du gerne vil have nogle gode undervisningsmaterialer at give børnene, måske mens der laves mad, så har Forlaget Elysion en rigtig god og inspirerende hjemmeside. Alt er klasseinddelt og læsebøgerne har lix- og lettal som kan være med til at vælge niveau som passer til netop dit barn. Det er en rigtig god hjælp til alle os, som ikke lige ved hvad der er gode opgaver, eller om det ligger på korrekt niveau.

 

Ikke mere skærmtid

Vi kender alle udtrykket. Det er så let at sige, men spørgsmålet retur er næsten lige så sikkert. ”Hvad skal jeg så lave”. Et godt tip er at den sidste halve time inden aftensmad, bruges på noget aktivt. Sørg for at have en opgave eller en leg, som skal være deres alternativ. Så de ikke kan nå at spørge, eller tænke at de har valgmuligheder. ”Ikke mere skærmtid – nu skal der leges. I dag skal I…”. På den måde har du besluttet hvad de nu skal lave og de når ikke at tænke muligheder.

 

Det kræver meget af os forældre, men hvis vi holder fast i rutiner, bliver det meget lettere. Kommer man én gang om ugen og afbryder deres skærmtid, ender det ofte i diskussioner og tvang. Kommer vi med lidt hver dag, på et fast tidspunkt, er det langt lettere at acceptere for børnene.

 

En rigtig god hjælp kan være at have planlagt dagen om morgenen. Mange af os laver ugeplaner og hvis aftensmaden og ”lektierne” står på denne er det langt lettere for barnet at acceptere. Specielt hvis det bliver overholdt hver dag og bliver en del af rutinen uden afvigelser. På den måde kan man gøre det til en ting, som er lige så normalt som at børste tænder om aftenen, eller tage tøj på om morgenen.

 

Så med rutine, gode materialer og lidt involvering kan man komme rigtigt langt. Prøv det selv, men giv det lige en uge, før du giver op igen og ikke orker kampen. Det tager tid at gøre ting til en vane.