Hvilken pusletaske skal jeg vælge

Der er få accessories, som er så vigtige som den rigtige pusletaske. Heldigvis er der nok at vælge imellem af de mange flotte pusletasker hos MamaMilla.

Størrelsen på din og din babys pusletaske

Noget af det første du skal tage stilling til er, hvor stor pusletasken skal være. Regner du med mange lange ture. Måske over flere dage? Eller skal pusletasken mest bruges til hurtige ture med barnevognen. En stor pusletaske er god at have, da der er god plads. Til gengæld kan en mindre være mere praktisk at have under barnevognen eller på skulderen.

Hvor mange rum skal der være?

Når du skal vælge hvor mange forskellige rum, du synes der skal være i din pusletaske, så kan det være en god idé at se indad. Hvor organiseret er du? Vil du få brugt alle rummene, eller ender både bleer og sutter i det store rum alligevel? Er det vigtigt for dig at vide, præcis hvor vådservietterne er, når du skal bruge dem? For så skal du vælge en pusletaske med mange rum.

Det er dog altid en god idé, at have mindst ét rum med lynlås, til værdigenstande.

Puslemadras eller ej?

Nogle pusletasker kommer med en indbygget puslemadras. Det er rigtigt praktisk at have med, når du kommer steder uden pusleborde og lignende. Endnu en fordel er at baby kender puslemadrassen og føler sig tryg der.  Til gengæld fylder den.

Pusletasker og kemi

Det er alt det essentielle til din baby, du skal bære i din pusletaske. Derfor er det vigtigt at vælge en taske af de rigtige materialer. Det er lige meget, hvor økologisk bleen er, hvis den ligger i en taske, som ikke er det, og suger kemi til sig derfra. Er det vigtigt for dig, ikke at udsætte din baby for unødig kemi, så er det en god idé at se efter en pusletaske af de rette materialer.

Farven på din pusletaske

Selvom du bliver mor, holder du ikke op med at være kvinde. Det er naturligvis vigtigt, at din pusletaske har den helt rigtige farve. Om tasken skal matche med barnevognen eller dit outfit er op til dig. Men det er en taske du skal have med dig hele tiden i lang tid. Så den skal også give dig æstetisk glæde. Heldigvis er de fleste pusletaske-mærker godt klar over dette og giver dig et stort udvalg af farver og prints.