Sådan finder du den perfekte oplevelsesgave til familier!
Det kan være lidt af et projekt at finde på gaver til familier/børnefamilier. Måske er det din søster, der har alt, der snart har fødselsdag, måske er det et hold venner, I gerne vil give en gave, som både børn og voksne vil få glæde af. Til det er en oplevelsesgave til hele familien helt perfekt! Her får du vores bedste tips til at udvælge den perfekte oplevelsesgave.
Har du ikke tid til at læse hele artiklen? Så er her en lynopsummering på det konkrete forslag til en oplevelsesgave, der passer til alle familier – uanset om de har store eller små børn: et oplevelsesgavekort til en valgfri oplevelse i helt gennemsigtige kajakker på Limfjorden med VisionKayak
Trin 1: Erkendelsen
Du kommer frem til, at modtageren, som du snart skal give en gave, vitterligt har alt. Der er ikke noget de mangler til hjemmet, til ansigtsplejen eller til håret. Børnene har alle de bamser, dukker og gynger, de kan ønske sig. Du har måske allerede givet vaser, træfigurer, malerier, vinglas og bestik til de voksne, men nu skal det altså have en ende – der skal andre boller på suppen. Du har derfor besluttet dig for, at de skal have en sjov, anderledes oplevelsesgave i gave – enten som et oplevelsesgavekort de kan bruge sammen med din familie eller alene.
Trin 2: Biografbilletter er for kedeligt
Du har fået dem som tak for dit frivillige arbejde i foreningen, du har i panik revet dem ned af disken i supermarkedet til din venindes teenagedrengs fødselsdag, du har valgt dem som julegave på dit arbejde, fordi du hverken skulle bruge el-hækkeklipperen eller en ny vinkaraffel…. Biografbilletterne. De er frygtet, hadet og elsket. Kommer alt til kort, så duer biografbilletter altid som oplevelsesgave til børnefamilier – men du synes bare ikke rigtig, at biografbilletter er i klassen af oplevelsesgaver, der siger ”nøj, hvor har jeg bare tænkt på, hvad lige præcis I elsker!” – ved mindre du selvfølgelig vil give et oplevelsesgavekort til en familie af filmelskere. For dem er der også rigtig mange af.
Trin 3: Find ud af, hvem det er, du skal give et oplevelsesgavekort
Biografbilletter skal det ikke være. Men hvad så? Det næste trin til at finde perfekte oplevelsesgaver er at tænke over, hvem det er, du skal give et oplevelsesgavekort. Er det søster Sanne, der er rædselslagende for højder? Så er faldskærmsudspring og helikopterture måske ikke lige noget. Er det fætter Finn, hvis firbenede ven Fido aldrig forlader familiens side? Så skal du huske at finde en oplevelse, som Fido kan deltage i. Uanset hvad, så skal du finde noget, som både børn og voksne vil synes om. Og det kan være svært – uanset om de har små eller store børn, om det gamer-teenagere eller perle-piger på 5 og 7 år.
Trin 4: Det konkrete oplevelsesgavekort
Vejen til de perfekte oplevelsesgaver kan synes lang, men du er næsten ved vejs ende! Du har fundet ud af:
- At du vil give et oplevelsesgavekort
- At det skal være en spændende og unik oplevelse
- At det skal passe til dine modtagers interesser, og det skal glæde hele familien
Så er det bare i gang med at lede efter den perfekte oplevelsesgave! Vil du have vores hurtige tip til en sikker vinder hos både børn og voksne og som bare passer til alle aldersgrupper og interesser? Et oplevelsesgavekort til VisionKayak, der har ture i helt gennemsigtige kano-/kajakhybrider på Limfjorden, passer til både store og små, unge og voksne – alle børnefamilier. Det er den ultimative, perfekte oplevelsesgave – som modtagerne helt sikkert bliver rigtig glad for!
Med et oplevelsesgavekort til VisionKayak kan modtagerne vælge mellem tre forskellige typer ture: formiddags-, solnedgangs- og fuldmåneture. Alle turene foregår i GLASKAJAKTM, der fungerer som enorme vandkikkerter. Alle kan være med uanset alder og erfaringsniveau med at ro eller sejle!
Læs mere og bestil det perfekte oplevelsesgavekort her: www.visionkayak.com/product/gavekort